Er I klar?   ER I KLAAAAR?


Som jeg oplevede det, under en tur i Bonbonland med mine elskede nevøer fornylig, sad vi så der i vognen klar til affyring, i en af deres såkaldte forlystelser, og den der blanding af skræk, fortrydelse og en masochistisk forventningens glæde indfinder sig og der bliver råbt om vi er klar?

Så tænkte jeg, er der mulighed for, at afgive andet svar end et skingert JAA, selvom tanken mest er: nej, jeg tror såmænd, at jeg lige tager og hopper ud igen og lader som om at pinlighedsfaktoren ikke er noget, der bekymrer mig.

Ja så nåede jeg også at tænke, at den udefinérbare fornemmelse, som jeg har haft omkring dette projekt, ja den kunne lige pludselig definéres: er jeg klar? Med al mulig skræk - JAA


Nu har vi (søster og jeg) gennem lang tid talt om, at lave “et eller andet” sammen.
Vi er som resultat af disse samtaler, her gået sammen om, at blogge om en af vores fælles store interesser, nemlig mad m.m.
Og det der "med mere" kommer bl.a. af det faktum, at mange af vore oplevelser huskes og vurderes gennem mad.


F.eks.ved weekendens nabofest, og ja undskyld, men på trods af de søde og spændende mennesker, så tager hukommelsen og nu skriveriet udgangspunkt i maden.

Som da samtalen kom ind på den netop overståede sommerferie. Jeg fortalte glad om den utroligt smukke vinsmagnings oplevelse i Californien, hvor min mand og jeg, hestetrukket besøgte flere af vingårdene ved Russian River og fik serveret den mest fantastiske økologiske delikatesse frokost under appelsin-/og oliventræerne. Den cremede, englebløde clamchowder vi spiste mens vi ventede på båden, der skulle sejle os ud forbi Alcatraz og den syndige burger på Johnny Rocket inden ..osv osv.


Og ligeledes vil nabofestens hygge blive husket med udgangspunkt i den helstegte pattegris med sprødt, sprødt skind - mums og den fantastiske chokoladekage, der var så saftig af man næsten blev i tvivl om den var bagt og som blev ledsaget af en rabarberkompot, der lige gav det friske pift, der gjorde en skyldig i, at kunne spise et stykke til;-)